📍Kender du Casa Vicens? – Gaudís første hus gemt i Gràcia

Du kan ikke undgå at se det, så snart du kommer gående i udkanten af det hyggelige Gràcia-kvarter: Villa Villekulla-huset med den specielle rød-grønne facade, som du enten vil elske eller hade. Hvad sker der lige der?

Jo, du står nu og kigger på Gaudís første store husprojekt, hans første værk: Casa Vicens, og derfor er det lidt specielt. Du står ved begyndelsen af arkitektens udvikling, du møder Gaudí, før han blev til Gaudí – geniet, modernismens store arkitekt og Barcelonas store stolthed.

Casa Vicens’ historiske kontekst

For at forstå Casa Vicens store betydning, skal du have lidt historisk kontekst. Indtil 1854 var Barcelona en mindre og ekstremt tætbebygget by lukket ind bag en middelaldermur, og Gràcia var en selvstændig landsby et stykke væk. Men i 1854 får Barcelona endelig tilladelse til at nedrive den gamle bymur, og det bliver startskuddet til en enorm ekspansion over de næste hundrede år – bl.a. styrket af Ildefons Cerdàs geniale byplan i gitterform: Eixample.

Da børshandleren Manuel Vicens i Montaner i 1878 arver en grund i Gràcia, er Barcelona så småt gået i gang med at bygge den del af Eixample-kvarteret, der ligger lige uden for de gamle mure. Hovedvejen fra Barcelona til Gràcia - Passeig de Gràcia – var blevet udformet som en boulevard allerede omkring 1824, og den fungerede som en fin landevej, hvor Barcelonas elite kunne køre tur i hestevogn op til Gràcia.

Med tiden skulle den blive den fashionable boulevard, som vi kender i dag, men på dette tidspunkt er det hele i sin vorden. Mellem Barcelona og landsbyen Gràcia finder du - udover boulevarden – kun haver, marker og småhuse. Du er med andre ord kommet på landet.

Gràcia – en selvstændig landsby

Gràcia var også Barcelonas elites typiske sommerresidenser, hvor de kunne undslippe sommerens hede, Barcelonas folkemylder, fabrikkerne med larm og røg fra de mange skorstene, arbejderuroligheder, larm og stank. Spanien – og ikke mindst Catalonien – var inde i en økonomisk og politisk urolig periode, bl.a. pga. den heftige modernisering og industrialisering.

Men i Gràcia herskede der ro og fred, frisk luft og grønne marker, og det kun en tur i hestevogn fra storbyen, der eksploderede mod syd. Casa Vicens var derfor tænkt som Manuel Vicens i Montaners’ sommerhus, beliggende på den frodige, grønne grund fyldt med nelliker. Blomsten var datidens modeblomst og var et symbol på status og livsnydelse.

Casa Vicens kickstartede Gaudís karriere ved et tilfælde

Hvem, der skulle være arkitekt på sommerresidensen på nellikegrunden, var Manuel Vicens’ vigtigste beslutning i 1878. Valget stod mellem to arkitekter: Joan Martorell, som var en etableret og anerkendt arkitekt, og den unge og uprøvede Gaudí. Martorell fik tilbudt opgaven, men sagde nej tak. Gaudí kom derfor med på et afbud – efter en anbefaling fra sin mentor, som var samme Martorell. Gaudí var 31, da byggeriet gik i gang i 1883, og huset stod færdigt to år efter i 1885.

Natur og sensorik som arkitektoniske udtryk

Huset er et rigtig godt sted at se Gaudís arkitektoniske udgangspunkt. Her eksperimenterer han med forskellige udtryk: japanske og engelske elementer, neomudéjar-inspirerede mursten og fliser (mudéjar er en blanding af kristen og islamisk arkitektur, der opstod i spansk middelalder) og catalansk smedejern. Også her er naturen – som altid hos Gaudí  –  udgangspunktet for Gaudís inspiration.

Han leger med farver og strukturer. Du ser farverige mønstre og keramiske fliser, vegetabilske ornamenter i form af bl.a. ranker og palmer. Nellikerne fra grunden ser du på facadens fliser for at hylde både Gràcias landlige kultur, men også ejerens familiehistorie med nellikehaven.

Intet er tilfældigt i Gaudís arkitektur, og i Casa Vicens ses allerede hans optagethed af sensorik, eller hvordan modtagerens sanser kan interagere med arkitekturen. Ikke kun i former, men også i materialevalg. Han bruger materialer, der dæmper eller fremhæver akustikken, og han arbejder med lys og former, der får rum til at ”ånde”. Ifølge Gaudí kan arkitekturen være med til at regulere beboernes følelsesmæssige tilstand, og på den måde kommer Gaudí hele vejen rundt i hans arkitektur fra det kunstneriske udtryk til den tekniske og sanselige funktionalitet.

Da der var tale om et sommerhus, er husets arkitektur også lettere, mere åben og afslappet. Der er en lys og legende stemning over det. Husets konstruktion er måske enkelt, men udsmykningen og farverne giver huset karakter og en klar wauw-faktor.

Gaudí før Gaudí

Casa Vicens er måske dét af Gaudís huse, som er lettest at forstå. Det er ikke så komplekst som hans senere værker, det er mere dekorativt og tilgængeligt. Her udfolder han sit geni, men har ikke helt fundet sin essens eller sin klare organiske stil endnu. Det er et “ungt” og legende værk.

Sammenligner du Casa Vicens med senere bygninger, som fx Casa Batlló, La Pedrera eller La Sagrada Familia, hvor han er blevet Gaudí, kan du se udviklingen i hans arkitektoniske stil. I starten virker det på mig, som om han “sætter” naturen udenpå materialerne, i de senere bygninger er det som om naturens organiske former er integreret i og opstår ud af byggematerialerne. Selvom Gaudí i sine sidste værker er mere tydelig, enkel og organisk i sit udtryk, kan du se hans geniale kreative talenter – og forstadierne til hans senere berømte bygninger – udfolde sig i Casa Vicens.

En ny familie flytter ind – ombygninger og udvidelser

Huset overtages senere af den rige Jover-familie, og bliver fra 1899 familiens permanente residens. I 1925 udvides huset til ca. det dobbelte af arkitekten Joan Baptista Serra de Martínez, dog under Gaudís supervision og godkendelse. Gaudí er her før sin død fuldstændigt optaget af opførslen af La Sagrada Familia. Udvidelserne følger Gaudís formsprog, dog i en mindre radikal form. Oprindeligt var der også en stor, smuk have tilknyttet huset, men med tiden forsvandt den desværre.

I 2005 blev Casa Vicens opført på UNESCOs verdensarvsliste sammen med 6 andre værker af Gaudí, og i 2014 køber banken MoraBanc huset af Jover-familien. Herefter gennemgår huset en massiv restaurering, hvor det føres tilbage til Gaudís originale elementer, og i 2017 åbnes huset for publikum som et museum.

Casa Vicens – et startskud til modernismen?

Hvad ville være sket, hvis Martorell havde taget opgaven? Det kan jeg ikke lade være med at tænke på. Huset ville næppe have samme tiltrækningskraft som museet i dag. Og hvad med Gaudí? Ville han have fået en langsommere eller anderledes karriere? Ville han være blevet modernismes og Barcelonas store arkitekt? Mon ikke, at hans geni ville have fundet en vej? Under alle omstændigheder fik han sit gennembrud med Casa Vicens.

Huset afspejler ikke kun Gaudís start, men også starten på den arkitektoniske retning, som han blev ansigtet på: modernismen – og det endda uden for en bymæssig kontekst. Modernismen tog for alvor fart i 1880’erne og 1890’erne, og kulminerede først i 1900-tallet med bl.a. Eixamples endelige udbygning. Barcelona blev da modernismens hovedstad og Gaudí dens førende arkitekt.

Et mindre overrendt Gaudí- værk

Alt dette kan du opleve i Casa Vicens, som er et charmerende lille museum med en rolig og nærmest intim atmosfære. Turisterne har fundet vej til huset, men det er ikke så overrendt som Gaudís mere berømte bygninger. Du kan se det på en time, og bagefter kan du gå en tur rundt i det hyggelige Gràcia.

Officielt blev landsbyen indlemmet i Barcelona i 1897, hvor Eixamples udbygning havde gjort, at Barcelonas gader var begyndt at nå Gràcia. Kvarteret emmer stadigvæk af landsby med et par centrale pladser og fine lokale forretninger, barer og restauranter.  Men først: Gaudís rød-grønne Villa Villakulla med nellike-facaden, som jeg burde hade, men ikke kan lade være med at elske.  
 

✍️ Hvad mener du om Casa Vicens? Kan du se starten af geniet: Gaudí, eller er det bare lidt for meget? Jeg vil elske at læse din mening i kommentarfeltet.  

🔍 Det skal du se - mine anbefalinger

• Læg først og fremmest mærke til den – i mine øjne – smukke facade med nellike-fliserne. Hvis du kigger efter, kan du ca. midt i huset se en vertikal linje af grønne og hvide fliser, der markerer overgangen mellem Gaudís oprindelige hus og tilbygningen i 1925. Går du tættere på nellikefliserne på hver side af overgangen, kan du også se, at de faktisk er lidt forskellige. Nellikerne løber lidt forskelligt, en fin detalje for at markere den nye og den oprindelige del af huset.

• Bemærk også de mange naturelementer, som går igen både inden for og uden for huset. Ikke kun nellikerne, men også palmeblade, ranker og klatreplanter, blomster, fugle m.m. – alle elementer afspejler den natur, som Gaudí kunne finde på grunden. Og han inddrager dem på forskellige vis i Casa Vicens, enten direkte ”påklisteret” huset i form af lofter, klinker, malerier, smedejernsarbejde m.m., men også indirekte i form af farver som grøn, orange og terracotta, de forskellige strukturer i materialevalget, og på den måde han lader lyset skinne igennem skodderne, og vandet klukke fra terrassens fontæne. Resultatet er et meget sanseligt hus, som – med tanke på den oprindelige store have – nærmest smelter sammen med den omgivende natur. Du ser klart, at naturen er inspirationskilden. Den er ikke kun pynt, den er Gaudís arkitektoniske filosofi, som han i årene fremover perfektionerer.

• Indenfor skal du især være opmærksom på rygerummet eller ”fumador”, hvor husets nok mandlige beboere og gæster har nydt en pause eller snak i ”røg og damp” i et orientalsk-inspireret lille rum med eksplosiv stukornamentik i blå og guld. Efter sigende var det et rum, der var vanskeligt at renovere tilbage til de oprindelige farver pga. et tykt, mørkt lag af tobakssod. Så den lille rygehule må have været flittigt brugt. Du finder ligeledes en smuk spisestue med naturmalerier, og på 1. sal finder du også nogle smukke soveværelser og et toilet med smukke klinker og rindende vand – et særsyn på daværende tidspunkt.

• Mine absolutte højdepunkter er de to terrasser. Den første er terrassen i forlængelse af spisestuen. Her finder du vandfontænen og de orientalske skodder, der åbnes og lukkes efter vejret. Hvis du har mulighed for det, så sæt dig ned og nyd lyset igennem skodderne og lyden af vandet i fontænen. Her har kvinder måske siddet og sludret, mens herrerne gik i rygeværelset? Og så er der tagterrassen med de smukke skorstene og smedejernshegn – Gaudí gennemtænkte hver en detalje, også taget. 
  

🗺️Praktiske oplysninger

• Adresse: Carrer de les Carolines, 20-26.

• Nærmeste metro: Fontana (L3).

• Website: www.casavicens.org.

• Åbningstider: 9.30-18.00.

• Entré: 19 € for en almindelig billet, via en QR-kode får du en fin guide til huset, som du nemt selv kan følge. På hjemmesiden kan du også vælge andre billettyper.

• HUSK: køb billet på forhånd via websitet.