🧭 Lommetyve, scams og tiggere? Guide til, hvordan du rejser trygt i Barcelona
Du har måske hørt skrækhistorier om turister, der lynhurtigt får hugget mobilen i metroen eller listigt får taget tasken, der hænger på stolen i restauranten. Der skorter ikke på advarsler om, at du ikke kan besøge Barcelona uden at blive bestjålet.
Så lad mig slå fast med det samme: Barcelona er generelt en tryg og sikker storby. Men der er også et gran af sandhed i de ofte overdrevne advarsler. Byens store turistmængder tiltrækker den slags professionelle fra både ind- og udland, da turister er et nemt bytte. De har penge, de kender ikke omgivelserne og har ofte fokus et helt andet sted end på, hvem der er i nærheden. Og selvom du prøver at passe ind, vil de trænede øjne hurtigt kunne genkende dig som turist – og dermed som et oplagt bytte.
Sådan sikrer du dig bedst muligt mod lommetyve
Men du har ikke grund til at gå rundt og føle dig utryg. Med nogle enkelte forholdsregler – som du jo vil tage i enhver anden storby – mindsker du risikoen for, at det sker dig noget:
Lad dine dyre smykker, ure og tasker blive hjemme. Der er ingen grund til at signalere åbenlyst, at du har noget, der er værd at stjæle.
Gå heller ikke rundt med dit pas, alle dine kontanter og kreditkort. Tag kun det mest nødvendige med dig, og lad resten være i pengeskabet på dit hotel. Så reducerer du også tabet, hvis du skulle være uheldig at komme i nærkontakt med en lommetyv.
Lad dine dyre smykker, ure og tasker blive hjemme. Der er ingen grund til at signalere åbenlyst, at du har noget, der er værd at stjæle.
Pas også på med at gå og ”vifte” med din mobiltelefon eller din pung, så den er nem at snuppe, fx lige før metroen kører. Gem så vidt muligt dine værdigenstande væk af syne.
Vær ekstra opmærksom omkring turistattraktioner, som fx Les Rambles og La Sagrada Familia, og i metroen og anden offentlig transport. Det er nemlig nogle af tyvenes bedste jagtområder, så her er de særligt aktive. De kan gemme sig i mængden, man står og går tæt, og offeret vil typisk være optaget af seværdigheden eller af at finde rundt i metroen.
Hav aldrig værdifulde ting i baglommen eller i en rygsæk, men hav dem i stedet foran på kroppen – naturligvis lukket til. En crossover-taske, som du lige kan holde ekstra fat på, kan være en rigtig god idé.
Læg heller ikke mobilen eller kreditkortet på bordet eller hæng tasken på stolen, når du sætter dig ved restauranten. De kan hurtigt snuppes i et uopmærksomt øjeblik – det gælder også indendørs.
Prøv generelt at være opmærksom på, hvor du er, og hvem der er omkring dig. Du kan også med dit kropssprog signalere, at du er opmærksom. På den måde kan du måske få en fornemmelse af, om nogen har udset dig som bytte. Det kan dog være svært, for de ligner almindelige mennesker, men læg mærke til, om der er personer med tasker eller jakker foran sig, der står tæt på dig eller rykker nærmere. Det er et velkendt trick at have en jakke hængende over armen og så på diskret vis bruge den skjulte hånd under jakken til at tage din mobil og derefter gemme byttet under jakken. Mange lommetyve opererer desuden i par eller mindre grupper, hvor en part distraherer dig eller subtilt presser dig ind i en bestemt position, så det er nemmere at tage dine ejendele.
Pengeautomaterne er også et oplagt sted for tyve, så vær ekstra opmærksom, hvis du skal hæve penge – fx hvis personer trænger sig på bagfra, lurer din pinkode eller lign. For ekstra sikkerhed kan du vælge en bank, hvor du i åbningstiden kan bruge en bankautomat indenfor, eller hvor der er ekstra sikkerhedsforanstaltninger omkring automaterne uden for åbningstid. Hos nogle banker bruger du kreditkortet til at låse dig ind i bankens forhal, hvorefter døren låser, og du kan bruge automaten forholdsvis sikkert.
Jeg bruger de samme forholdsregler og har efterhånden fået den vane løbende lige at tjekke, at jeg har min mobil, pung m.m.
Skulle uheldet ske, så skal du vide, at det kan ske for alle – også de lokale. Der er ingen garantier, for lommetyvene i Barcelona er meget professionelle. Skulle uheldet ske, kan du trygt henvende dig til det lokale politi – els Mossos d’Esquadra. Du vil ofte se dem i og omkring turistområderne, ligesom du kan finde flere oplysninger og adressen på den nærmeste politistation – comissaria – på politiets hjemmeside: https://mossos.gencat.cat/en/inici/.
Her kan du få hjælp – ofte også på engelsk – samt den dokumentation, du skal bruge til dit forsikringsselskab.
Hjælp, scam eller lommetyveri?
En fremmed henvender sig til dig på gaden: Hvad vil vedkommende? Det kan være svært at gennemskue på et splitsekund, hvad en fremmed egentlig vil, når vedkommende henvender sig uopfordret til dig. Det kan nemlig både være et scam, et forsøg på at distrahere dig eller helt almindelig venlighed.
Catalanerne er generelt hjælpsomme, så det kan være ganske uskyldigt, men der er desværre eksempler på, at lommetyve spiller rollen som venlig sjæl, bare for at udnytte et svagt øjeblik til at tage din pung eller mobil. Det handler ikke om at tro det værste om alle, men at du skal vide, at distraktion er et klassisk greb. Derfor er det en tommelfingerregel at være lidt skeptisk og påpasselig, hvis en fremmed henvender sig til dig – også selvom det går lidt mod den menneskelige natur, ikke mindst for en tillidsfuld dansker.
Du kan møde mennesker, der stopper dig på gaden for at få dig til at besvare et spørgeskema eller skrive under på noget – ligesom de facere, vi kender fra Danmark. Det kan være netop facere, men der er også eksempler på, at det er en måde at få dig til at stoppe op og flytte din opmærksomhed et andet sted hen, mens dine værdigenstande forsvinder. Så smil, sig pænt nej tak, hold afstand og gå videre – det gør jeg selv, og så er du på den sikre side.
Især i højsæsonen vil du møde personer og grupper, der optræder med sang og dans rundt omkring, fx ved restauranter, hovedstrøg og i metroen. Det er ofte helt reelt og uskyldigt – og en måde at vise sine talenter frem, imens man tjener lidt ekstra til dagen og vejen. Men det kan også være en måde at henlede din opmærksomhed, så andre fra gruppen kan udnytte den. En uskyldig optræden kan jo også tiltrække andre lommetyve til. Bare hold både afstand og tag ekstra fat i dine værdigenstande, hvis du vælger at stoppe op.
Lidt i samme familie er de klovne med balloner og andre i udklædning, der stiller sig foran eller ved siden af dig, når du vil tage et foto, fx ved katedralen. Målet er at få dig til at betale for deres ”service” og distrahere dig, så de kan snuppe lidt ekstra. De kan være ret anmassende, så du kan blive nødt til at afvise dem direkte eller fjerne dig fra dem.
Og hvad med tiggeriet?
Nogle af de optrædende kan godt minde lidt om tiggeri, og netop tiggeri kan godt være lidt af et problem, især i højsæsonen. Du kan møde tiggeriet i mange forskellige former rundt omkring i byen:
I metroen vil du møde musikere, der synger og spiller for håndører.
Uden for kirkerne og supermarkederne kan der stå én person med koppen fremme.
Du kan møde personer i metroen eller toget, der forsøger at sælge dig en pakke kleenex eller et armbånd sammen med et lille brev.
Og langs seværdighederne og de gader, hvor der kommer flest turister, kan du møde personer, der står eller ligger med koppen fremme – nogle gange klagende ret så højlydt.
Nogle af tiggerne har jeg set de samme steder i årevis, og så begynder det jo at virke professionelt. Barcelona har – som de fleste storbyer – også sin del af tiggere, hjemløse og mennesker, der lever på kanten og er meget synligt i gadebilledet, fx i små telt- og paplejre. Og ligesom lommetyvene tiltrækker byens mange turister også mennesker, der ser en mulighed for at tjene penge på de besøgendes gode hjerte.
Tiggeri er som udgangspunkt ikke generelt forbudt i Spanien, men nogle former er regulerede, og som turist kan det være svært at gennemskue, hvad der er reel nød, og hvad der er mere professionelt. For nogle er det en nem indtægtskilde, og for andre er det måske den eneste, de desperat har brug for. På en varm sommerdag kan du møde forskellige typer på din vej rundt i byen, og så kan det hurtigt blive til en sjat penge, hvis dit gode hjerte løber over. Og hvis ikke, ja, så får du sikkert – som mig – dårlig samvittighed.
Det kan godt være svært at navigere i. Derfor har jeg lavet det til en regel, at jeg som udgangspunkt ikke giver noget, kun undtagelsesvist, hvis jeg fornemmer, at det er reelt. Og hvis du vælger at give, så hav enten et par mønter i lommen til formålet, eller gå lidt væk og find mønterne frem og kom tilbage.
Køb ikke kopivarer!
Hvor jeg til gengæld ikke er i tvivl, er, når det kommer til dem, der står med et lagen bredt ud fyldt med forskellige kopivarer – de såkaldte manteros. Det er nemlig ulovligt. Derfor ser du dem også somme tider pludselig hive op i de fire snore i hjørnet af lagenet, hive bylten på ryggen og spæne af sted til den nærmeste metrostation, hvis de ser skyggen af en politimand.
Fristes du til at købe en kopitaske m.m., kan du risikere en bøde. Og du kan samtidig komme til at støtte en ulovlig handel med tråde ind i organiseret kriminalitet – og et miljø, hvor mange af dem, der står med tæpperne på gaden, er migranter uden papirer.
Lidt det samme gælder for dem, der går rundt til bordene og tilbyder armbånd, træfigurer m.m., og de kan være ret anmassende – hvis altså ikke restauranten genner dem væk. Sig bare nej tak og ignorer dem, selvom det kan være svært – og lad dem endelig ikke give dig figuren i hånden eller armbåndet på.
I Raval skal du være lidt mere på stikkerne
De mest problematiske kvarterer ligger uden for det område, du typisk vil færdes i som turist. Generelt vil det ikke være et problem at bevæge sig rundt i Barcelonas centrum, men i de sene aften- og nattetimer skal du naturligvis være lidt mere opmærksom, især i de gader med natteliv og så i kvarteret Raval, på den modsatte side af Barri Gòtic i forhold til Les Rambles.
Om dagen er Raval en hektisk og farverig barrio med beboere fra hele verden, men det er også det kvarter, hvor der bor mange immigranter, socialt udsatte og skæve eksistenser, narkomaner og lign. Det betyder også, at du skal være ekstra opmærksom som turist i de sene timer – det gælder især i den del af kvarteret, der vender ned mod havnen og væk fra Les Rambles. Der er godt nok aldrig sket mig noget, men det er i Raval om aftenen, at jeg enkelte gange har følt mig lidt utryg.
Og hvad med dem, der går rundt i byen med indkøbsvogne?
Ja, de kaldes chatarreros, og de indsamler metal og andre genanvendelige materialer fra byens containere, gader og byggepladser for at sælge det videre til skrothandlere og andre genbrugsled for at tjene til dagen og vejen. De arbejder efter sigende omkring 60 timer om ugen med at trave Barcelonas gader tynde for at finde materialer, og salget skulle ikke give mere end 500 euro om måneden. Timelønnen for at være en del af byens uformelle genbrugsøkonomi er ikke overvældende, og det er typisk immigranter og udsatte, der samler skrot. Ikke for miljøets skyld, men snarere som ren overlevelse – måske som et alternativ til at tigge, stjæle eller sælge kopivarer? De gør dig ikke noget; de passer bare deres ”job” – men det er ikke et syn, vi som danskere er vant til.
Lyder det overvældende? Ja, så skal du vide, at jeg i den – efterhånden – lange tid, jeg har været i Barcelona, aldrig er blevet bestjålet. De gange, jeg har haft en snert af utryghed, kan tælles på én hånd. 7-9-13! – håber ikke, at jeg begår hybris nu ved at skrive dette… Det skulle gerne stå klart, at du med denne information og en god portion sund fornuft kan bevæge dig trygt rundt i byens smukke gader. Heldigvis kan ingen tyv tage skønheden og stemningen fra Barcelona!
✍️ Har du prøvet at blive bestjålet i Barcelona, eller har du et godt råd, du vil dele? Så del det gerne i kommentarfeltet.
