📍Kender du Estació de França? – meget mere end en togstation

Det virker måske lidt underligt, at jeg foreslår dig at se en station. De fleste vil bare gå forbi, medmindre de skal tage et tog, for togstationer plejer ikke at være særlig charmerende. Men det kan man ikke sige om Estació de França, en historisk togstation, der ligger mellem Born og Barceloneta, lige ved siden af Parc de la Ciutadella.

Her finder du Barcelonas absolut smukkeste station, i hvert fald i mine øjne og et vigtigt eksempel på klassisk arkitektur i Barcelona. Jeg stikker altid hovedet ind, når jeg er i nærheden, bare for at se lyset spille i taget eller se de smukke gulve.

Stationen er ikke længere travl, som fx Barcelonas hovedstation Estació de Sants, og den er lidt overset blandt Barcelonas mange turister. Derfor kan du få plads og ro til at nyde den smukke arkitektur, som gemmer sig her, fuld af lys, elegance og historie.

Spaniens første togrejse startede i Barcelona

Den 28. oktober 1848 afgår det første tog i Spaniens historie fra Barcelona til Mataró, en kystby ca. 30 km nordøst for Barcelona. Spaniens første togrute var nu åben.

Stationen, hvor toget udgik fra, var en lille, simpel bygning tæt på dér, hvor Estació de França ligger i dag. Den lå inden for Barcelonas bymure (som senere blev revet ned) og tæt på det militære kastel, der lå, hvor Parc de Ciutadella nu ligger. En beliggenhed, der betød, at man måtte lave et hul i bymuren og føre togsporene uden om kastellet i en blød kurve – i øvrigt en kurve, som togsporene følger den dag i dag.  

Stationen blev i de følgende år udvidet med flere bygninger, togspor og linjer, bl.a. til Granollers i 1854 og helt til Frankrigs grænse i 1878. Det var i den anledning, at stationen fik sit nuværende navn: Estació de França.

Accelerator i Cataloniens modernisering og økonomiske boom

Catalonien gennemgik i 1800-tallet en omfattende industrialisering, især inden for tekstilproduktion, handel og søfart, og med etableringen af togdrift – og med Estació de França som transportknudepunkt – blev denne udvikling yderligere accelereret.

Sammen med Barcelonas havn sikrede jernbanen en hurtigere forbindelse mellem leverandører lokalt og internationalt – ikke mindst de spanske kolonier, produktion i Catalonien og kunder på de internationale markeder. Produktionen voksede, mere kapital endte i Catalonien - og Barcelona i særdeleshed, og hele regionen oplevede et økonomisk boom af gigantiske dimensioner. Catalonien blev endnu rigere end resten af Spanien.

Midt i denne udvikling var Estació de França, porten til Frankrig, knudepunkt for eksport og import og centrum for handel mellem Spanien, dets kolonier og andre lande i Europa. En motor for udvikling i både teknologi og økonomi, som også lagde grund for et kulturelt boom, som bl.a. modernismen udsprang af. Catalonien med Barcelona i front blev moderne, europæisk og progressivt.

Prestigebyggeriet for Verdensudstillingen i 1929

Det hele kan siges at kulminere i Verdensudstillingen i 1929, som skulle positionere Barcelona som en moderne, europæisk metropol og vise byen fra sin ypperste side. Stationen blev derfor totalt renoveret og ombygget mellem 1926 og 1929 til den Estació de França, som du - stort set – ser i dag. Totalt genfødt som en moderne hovedbanegård i marmor, bronze og store stålkonstruktioner, et prestigebyggeri, som blev indviet af kong Alfonso XIII den 2. juni 1929.

På mig virker Verdensudstillingen – og dermed Estació de França - næsten som et manifest. Både over for omverdenen: Vi er de førende på verdensscenen, vi er ”cutting edge.” Og indadtil: Vi er ikke spanske, vi er bedre, og vi er (mere) europæiske”. Et typisk catalansk vink til det øvrige Spanien, ikke mindst Madrid? Lidt det samme, som catalanerne gjorde med de olympiske lege i 1992. Selvtilliden fejlede ingenting.

Arkitektur – alt andet end Gaudí og modernisme

Ombygningen af stationen blev lagt i hænderne på ingeniøren Andreu Muntaner og arkitekten Pedro Muguruza, og lobbyen blev designet af Duran Reynals. Resultatet blev et udtryk, som står i stærk kontrast til modernismen, det ellers dominerende arkitektoniske og kunstneriske udtryk i Catalonien, der havde sin storhedstid omkring år 1900.

Der er ikke meget Gaudí over Estació de França, snarere tværtimod. Stationens arkitektoniske stil er klassisk eller noucentrisk. Noucentrismen eller ”nou-cents” (det catalanske ord for 900, dvs. det nye 1900-århundrede) var netop en modreaktion på modernismen og lagde vægt på orden, elegance, symmetri og funktionalitet.

Stationens design

Stationen har to dele: stationshallen/lobbyen og perronhallen. Stationshallen er måske den mest monumentale i sit udtryk med tre store kupler, marmorgulve, glaspartier og mange fine træ- og bronzedetaljer. I den ende finder du en smuk café/restaurant, hvor du kan tage dig en kaffe eller en snack inden afrejse, i den anden ende finder du nogle kedelige kontorer.

Når du går igennem lobbyen, kommer du ud i perronhallen, hvor de 13 perroner er overdækket af den mest fantastiske metalkonstruktion, et kuppeltag af glas og stål. Strukturen er udformet i to segmenter, nærmest som to sammenkoblede haller, og har en utrolig lethed, som glasset og det naturlige lys, der strømmer igennem, også understreger. Med en højde på 29 meter og længde på 195 meter, er det hvælvende tag et imponerende syn, næsten som hvælvingerne i en katedral. Det former sig også efter de kurvede spor, hvilket giver et smukt perspektiv ud af hallen. Dine øjne følger automatisk den rute ad sporene, som togene tager ud ad hallen.

Der er en lethed over hallen, som giver en fin kontrast til den lidt tungere lobby, og som gør Estació de França unik. Der må have været den ypperste ingeniørkunst koblet med den nyeste arkitektoniske retning, der til sammen gav stationen et moderne, funktionalistisk udtryk. Det er Barcelona i overgangen fra industriby til verdensby.

Fra OL i 1992 og til i dag

Efterhånden som Barcelona udviklede sig til en storby, og nye togstationer er kommet til, har Estació de França mistet sin betydning som togknudepunkt. Stationen gennemgik dog en renovering i forbindelse med de olympiske lege i 1992, som blev afholdt i Barcelona. For en kort stund blev stationen en hovedhub mellem det olympiske stadion på Montjuïc og den olympiske by i Port Olympic, tæt på Barceloneta.

I dag er stationen en fungerende station, men togaktiviteten er faldet i takt med, at Estació de Sants og andre knudepunkter har overtaget de større ruter. I dag bruges stationen primært til pendler- og regionaltog (Rodalies de Catalunya) samt enkelte regionale forbindelser. Til tider bruges stationens rum også til kulturelle formål: udstillinger, markeder osv.

Estació de França i dag og i fremtiden?

I disse år er Barcelona i gang med at bygge en ny, primær togstation, La Sagrera, der forventes at stå klar omkring 2028. Når den nye super-station tages i brug, forventes Estació de Franças aktivitet at blive yderligere reduceret, hvilket har startet en diskussion om stationens fremtid. Skal den bevare sin status som sekundær (eller tertiær) station? Skal den ombygges, fx til et kulturcenter, boliger eller coworking-faciliteter? Eller måske et multimodalt center med både tog, metro, tram (sporvogn) og færger? Eller skal den mon helt rives ned og anlægge boliger?

Debatten raser, og der er ikke truffet endelig beslutning endnu. Flere arkitekter og borgere har argumenteret for at bevare den som arkitektonisk vartegn, da den er én af få historiske stationer i Europa, der stadig står næsten intakt i sin oprindelige form. Heldigvis ser det ud til, at flertallet hælder til en beslutning om at bevare og revitalisere stationen på én eller anden måde. 

Fotogen og filmisk stemning

Måske er det også den oprindelige form, der gør, at jeg holder så meget af den station? Elegant, smuk og tidløs, så for mig ville det også være en skam at rive den ned eller lade den forfalde. Skal jeg rundt i Catalonien, tager jeg helst toget herfra. Den er ikke kun smuk, men også mindre hektisk og nem at finde rundt i. Har jeg lidt ventetid, nyder jeg enten arkitekturen eller tager en kaffe på caféen. Oftest finder jeg min mobil frem og fotograferer lidt.

Stationen er utrolig fotogen – og de få turister, der finder vej til Estació de França, kommer oftere for at tage smukke fotos end for at tage toget. Lyset igennem loftet i perronhallen eller gennem lobbyens vinduer kan give et meget stemningsfuldt, nærmest filmisk, udtryk. Så kig forbi den historiske og fotogene togstation, og tag dit kamera med – om du så skal med toget videre eller bare er i nærheden.

✍️ Hvad synes du? Skal stationen bevares, eller er det ok at rive den ned? Jeg vil elske at høre din mening i kommentarfeltet.

🔍 Det skal du se - mine anbefalinger

• Forhallen med det smukke marmorgulv med stjerner, loftet med de tre kupler og de store, buede vinduer ud til gaden, hvor solen skinner smukt ind. Læg mærke til de smukke linjer og de fine detaljer i træ og bronze, fx ved billetsalget og dørene. De gamle billetluger har måske en lidt gammeldags elegance, men de passer perfekt til stationens udtryk og stemning.  

• Perronhallen med den imponerende metalkonstruktion, der rejser sig højt og elegant, når du kommer igennem døren fra forhallen. Dit udsyn åbner sig, og du får et klart overblik over de forskellige perroner. Lad også dit blik følge buen ud af stationen langs de lange perronspor. Igen kan du se fine klassiske detaljer, og du kan nyde lyset, der spiller i det smukke tag – og så gør det pludselig ikke noget, at toget er lidt forsinket…  

• Har du tid, kan du få en snack eller en kop kaffe i stationens café med det smukke interiør med inspiration fra 20’ernes art deco.
  

🗺️Praktiske oplysninger

• Adresse: Avinguda Marquès de l'Argentera, s/n (tæt på Parc de la Ciutadella).

• Nærmeste metro: Barceloneta (L4).

• Website: https://www.adif.es/w/79400-barcelona-e.fran%C3%A7a.

• Åbningstider: mandag til søndag: 4.45 – 24.00.

• Entré: gratis.