📍Kender du Via Sepulcral Romana – en romersk gravplads midt i Barcelona
Som så mange andre turister plejede jeg at gå hurtigt forbi den lidt anonyme plads: Plaça de la Vila de Madrid i nærheden af Les Ramblas. En rigtig varm sommerdag ville jeg hvile mine ømme fødder lidt på en ledig bænkestol i det fjerneste hjørne af pladsen. Jeg gik ind på pladsen og så til min store overraskelse, hvad pladsen gemte: en romersk nekropol – altså en begravelseszone. Tippet er hermed givet videre – husk at stoppe op!
Gravenes opdagelse
Gravene blev opdaget i 1956 i forbindelse med et byggearbejde på stedet, hvor et tidligere karmeliterkloster havde ligget, og som var blevet ødelagt i borgerkrigen. Området blev udgravet, hvorefter man besluttede at beholde gravene som et arkæologisk område og inkorporere det i pladsens renovering. Resultatet blev en nedsunken plads med en gangbro, hvilket giver et åbent udsyn ud over nekropolen. Stedet blev åbnet for offentligheden i 2008, og gennemgik i 2010 endnu en renovering, hvor man bl.a. etablerede et grønt område for at illustrere, hvordan gravpladsen og vejen ud af det romerske Barcelona - Barcino - måtte have set ud på romersk tid.
En unik gravplads for 200 almindelige romere
Fra pladsen kan du se en mindre del af de omkring 85 grave fra det 1., 2. og 3. århundrede, som man fandt ved renoveringen. De er enkle i udsmykningen og af forskellige typer og størrelser, alt efter om der var tale om enkelt- eller familiegrave. Du kan både se altre, steler og de specielle grave – cupae (en tøndeformet gravtype i ler). I de i dag tomme grave har ligget mere end 200 mennesker.
Gravene er velbevarede, fordi de med tiden blev fuldstændigt dækkede - og beskyttet - af flodaflejringer fra den lille flod, der løb fra Collserola-bjergene i nord og ned til der, hvor Les Ramblas ligger i dag (Les Ramblas kommer af arabisk og betyder tørret eller sandet flod).
Det unikke ved nekropolen er ikke kun de enkelte graves velbevarede tilstand, men også at de står i deres oprindelige positioner, som om de var frosset i tiden. Det er yderst sjældent i et tætbebygget område som Barcelonas centrum. Endelig er der tale om en gravplads for almindelige romerske borgere, ikke eliten, hvilket også er usædvanligt.
Romerne døde først, når deres navn blev glemt
Der hersker mange teorier om romernes syn på døden og efterlivet. Dét var et emne, man som romer tog (død)alvorligt. Døden var for romerne en overgang, ikke en afslutning, og man døde først rigtigt, hvis ingen levende kunne huske ens navn.
Det er denne tankegang, man finder bag romernes begravelsesritualer. Det ses bl.a. i dét med at placere gravene langs byernes veje, hvor forbipasserende kunne læse gravens inskriptioner og dermed genkalde navnet på den døde. Og tankegangen ligger bag de spektakulære begravelser og tilhørende gravmonumenter for eliten, som ses bl.a. i Rom. Men også hos den simple borger eller slave, der troligt sparede op i begravelsesforeninger i årevis for at kunne få råd til en mere overdådig begravelse, end deres beskedne stand egentlig berettigede dem til. Der er noget branding- og Instagram-iscenesættelse over romernes grave - trangen til selviscenesættelse har tilsyneladende ikke ændret sig meget på 2000 år.
Ritualer for de døde på romersk tid
Det var også de efterladtes pligt at ære den døde og sørge for en værdig begravelse, så den afdødes sjæl kunne finde ro og ikke hjemsøge familien. Så der har været processioner, hvor den døde blev båret igennem byen ledsaget af musik og gråd – og måske ikke kun fra de efterladte, men også fra professionelle grædekoner. Der har været ofre og mindefest efter begravelsen, ligesom de døde er blevet æret ved den årlige mindefest (Parentalia), hvor familien besøgte gravene og “spiste sammen” med forfædrene. Faktisk ikke meget anderledes end nutidens Día de los Santos - eller Día de Muertos i Mexico - i starten af november.
Du kan se et hul i nogle af gravene. Der er efter sigende ikke et ventilationshul, men snarere et kommunikationsrør mellem de levende og de døde. En form for rituelt rør og forbindelsesled, hvor de efterladte har kunnet hælde ofringer som fx vin, mælk, æg eller honning direkte ned til den døde. Ritualet hedder refrigerium – et mindemåltid - for at ære sjælen og holde forbindelsen mellem de to verdener åben. Ritualet blev typisk udført på årsdagen for dødsfaldet og til Parentalia-festen.
Gravene som grænse for Barcino
Gravene ligger uden for det daværende Barcinos bygrænse, da romersk lovgivning i denne periode forbød begravelser indenfor bymurene. Gravene markerer en mindre vej i nordvestlig retning ud ad den sydvestlige port og ud af det romerske Barcelona. Som typisk romersk begravelsesskik blev gravene placeret på begge sider af vejen. Faktisk kan du se, hvordan vejen med gravene løber ind under bygningerne på pladsen.
Nu undrer du dig måske over, hvorfor begravelserne skulle ske uden for bymuren, når nu romerne betragtede deres afdøde og dennes ære og renhed som nærmest hellige? Her kommer en dobbelthed ind – både ærbødighed og frygt, idet romerne også betragtede døden som uren, grænseoverskridende og altså potentielt farlig.
Døden i det daglige liv
Døden blev betragtet som en brud på livets orden, som tab af livskraft, og kontakt med døde personer eller gravjord blev betragtet som urent. Derfor ser man også forskellige renselsesritualer af både den døde, den dødes omgivelser og personer, der har været i kontakt med den døde. Både for at fjerne det urene, men også for at genetablere balancen mellem de levende og døde. Så måske nok var døden og gravsteder hellige, men bagved lå frygten for, at det også var steder og tidspunkter, hvor den naturlige orden – balancen mellem de levendes og de dødes verden, var midlertidigt brudt. Gravene blev betragtet som portaler mellem de to verdener, og det hellige bestod derfor i at opretholde den rette balance og adskillelse mellem de to verdener.
Overgangszone mellem liv og død
De to verdener kan også siges at være repræsenteret ved byen og dét, der lå udenfor. Byen repræsenterede det levende, orden og civilisation, og det udenfor bymurene repræsenterede naturen, døden og kaos. Nekropolerne ligger derfor også i en overgangszone, hvor liv og død, civilisation og natur mødes. Igen en understregning af stedets hellighed og betydning.
Og her er det, som nævnt, tale om Barcinos almindelige borgere, hvilket giver et indblik i, hvordan døden og ritualer hermed fungerede i det daglige liv for den jævne romer. Det kan du studere nærmere, hvis du vælger at købe billet og få adgang til et tættere blik på gravene og det tilknyttede lille museum, hvor du kan se fund fra udgravningerne.
Barcelona har ”slugt” Barcinos døde
Du kan også bare nøjes med at betragte nekropolen oppe fra gadeniveau eller gangbroen. Her vil du kunne se, at byens udvikling for længe siden har lukket Barcinos døde ind, faktisk helt ind i centrum.
For en romer-nørd, som jeg, virker den nedsunkne plads med gravene som et vindue ind til en svunden tid – et glimt tilbage til det romerske Barcino, fint integreret i nutidens Barcelonas liv og leben. Jeg fornemmer, at fortid og nutid løber sammen her. Og hvem ved, måske også de dødes og de levendes verdener?
✍️ Har du været forbi Via Sepulcral Romana og mærket en sammensmeltning mellem fortid og nutid – eller gik du bare forbi uden at vide, hvad der gemte sig her? Skriv en kommentar og fortæl, hvordan du oplevede stedet – jeg læser altid med.
🔍 Det skal du se - mine anbefalinger
Dan dig et overblik over selve vejen med de forskellige grave på hver sin side. Selve vejen er markeret med stenene i midten. Læg også mærke til, hvordan gravene forsvinder ind under bygningerne, du ser altså kun et udsnit af nekropolen.
Bemærk de forskellige grave – nogle af dem er til kremerede, andre til begravede. Vælger du at betale entré, kan du naturligvis se dem på tættere hold, ligesom du kan ”læse” inskriptionerne på fx stelerne. Du kan se flere steler på det lille museum og således få navne på nogle af de romere, der boede i Barcino.
Læg mærke til hullerne i nogle af gravene, ikke mindst de større cupae, igennem hvilke de efterladte har kunnet give deres afdøde mad og drikke.
Se også, hvor fint pladsen og nekropolen hænger sammen. Pladsen er dog blevet lidt rodet og beskidt pga. renoveringen af Les Ramblas. Den bruges nemlig til opbevaring af forskelligt udstyr og materialer, hvilket har tiltrukket nogle sølle eksistenser. Forhåbentlig vender pladsen tilbage til normalen igen, når renoveringen af Les Ramblas er overstået. For måden, hvorpå pladsen var designet ift. nekropolen, var udsøgt.
🗺️ Praktiske oplysninger
Adresse: Plaça De la Vila de Madrid.
Nærmeste metro: Catalunya (L1 & L3), Liceu (L3) & Jaume I (L4).
Website: https://www.barcelona.cat/museuhistoria/en/heritages/museum-spaces/roman-funeral-way (en del af MUHBA – Museu d’Història de Barcelona og en del af museets historiske rute).
Åbningstider: kun åbent tirsdage fra 11.00-14.00 og søndage: 10.00-15.00 og 16.00-19.00. Lukket enkelte helligdage.
Entré: 2,1 €.
