📍Must-see Plaça de Sant Felip Neri – idyllisk plads med en mørk historie
Én af Barcelonas smukkeste pladser finder du tæt på Barcelonas katedral og ved indgangen til det, der i middelalderen var Barcelonas jødiske kvarter, og i dag en del af det gotiske kvarter.
Kommer du i skoletiden, kan pladsen være afspærret og fyldt med larmende og legende børn, da skolen bruger pladsen som skolegård. Udenfor skoletid er pladsen om dagen fuld af turister, men ved aftenstid er den mere stille og med en yndefuld, romantisk stemning. For mig er det et must at kigge forbi og indsnuse stemningen, når jeg alligevel er i nærheden.
Pladsens navn stammer fra kirken Sant Felip Neri, som ligger ved siden af en skole. Pladsen er lille og omkredset af kirken, skolen, et hotel og andre bygninger i typisk gotisk stil. Midt på pladsen finder du en ottekantet fontæne, som også er fokuspunkt for mange turister. Det er svært ikke at lade sig fortrylle af pladsens romantiske og fredfyldte stemning.
Men pladsen rummer også en uhyggelig historie. Du ser det måske ikke ved første øjekast, men kigger du nærmere på den nederste del af bygningerne – ikke mindst kirken, opdager du forskellige huller i murene. Det er spor efter den spanske borgerkrig fra de bomber, som blev kastet over Barcelona og Plaça de Sant Felip Neri i 1938.
Den spanske borgerkrig – kort fortalt
Den spanske borgerkrig foregik fra 1936 til 1939 og endte med, at den fascistiske side med Franco i spidsen sejrede. Franco lod sig derefter udnævne til diktator og regerede over Spanien indtil hans død i 1975, hvorefter Spanien igangsatte en proces hen imod et demokrati og den stat, vi kender i dag.
Krigen var yderst kompliceret, men overordnet set kan den betragtes som en krig mellem to vidt forskellige politiske sider i Spanien på daværende tidspunkt (og som til dels består i dag). På den ene side finder vi Franco, støttet af Hitler, Mussolini og den katolske kirke, højredrejet, centralistisk og dybt katolsk. Og på den anden side republikanerne, decentraliseret, venstredrejet og hjulpet af internationale frivillige. Altså to politiske ekstremer i direkte opposition, og derfor var en konfrontation på daværende tidspunkt nærmest uundgåelig.
Krigen blev yderst blodig med uhyrligheder begået af begge sider. Man taler ofte om den spanske borgerkrig som en prøve på 2. verdenskrig, idet tyskerne og italienerne – på Francos side – testede nye våben og krigstaktikker af på spansk jord, inden det for alvor begyndte at gå for sig i resten af Europa.
Barcelona i borgerkrigen
Barcelona spillede en meget vigtig rolle i den spanske borgerkrig. Både byen – og resten af Catalonien – var på den republikanske side, og mange af de vigtigste politikere i republikken var catalanske. Der var på den tid også store ønsker om catalansk selvstændighed, hvilket hang sammen med den rigdom og industrialisering, som regionen repræsenterede – også på det tidspunkt. En anden årsag var også, at Catalonien var politisk arnested for de politiske strømninger, bl.a. kommunistiske og anarkisme, som prægede republikken. Den ”ånd”, som republikken repræsenterede, lå således (og ligger stadigvæk) tættere op ad den catalanske identitet end den side, som Franco repræsenterede.
I krigens slutfase var republikken presset op i et catalansk hjørne så at sige. Franco kom nede fra Marokko og op igennem Spanien, hvorefter det endelige slag kunne stå i Catalonien. Det gik hårdt for sig. Barcelona blev belejret og bombet tæt, og Plaça de Sant Felip Neri blev ramt.
Bombningen af Plaça de Sant Felip Neri
En vinterdag d. 30. januar i 1938 blev Plaça de Sant Felip Neri ramt under et italiensk luftbombardement af Barcelona. Mange civile fra området samt flygtningebørn, som var blevet evakueret fra andre krigsramte områder i Spanien, krøb i ly i kældrene under kirken og de omkringliggende bygninger. Kirken fungerede nemlig som opsamlingssted.
Trykbølgen og granatsplinterne fra bomben forårsagede massive ødelæggelser og dele af kirkens konstruktion kollapsede ned over dem, der opholdt sig under kirken. Og for at sætte prikken over i’et vendte bombeflyene tilbage kort tid efter og smed endnu en bombe, mens folk var ved at tage sig af de sårede. Det endelige dødstal blev 42 – de fleste børn og nonner.
Det er mærker eller huller, der stammer fra bombenedslagene eller granatsplinterne, som du i dag kan se på kirkens facade.
En plads omgivet af myter
Bombningen af Plaça de Sant Felip Neri har gennem tiden været omgærdet af forskellige myter. Franco-regimet forsøgte at omskrive historien til, at mærkerne stammede fra republikkens – eller de rødes – henrettelser af præster. Det var et forsøg på at fralægge sig ansvaret og ren fascistisk propaganda, som du faktisk stadigvæk kan støde på i nogle rejsebeskrivelser.
En anden og mere romantisk fortælling har senere vundet indpas: at børnene legede på pladsen, da bomberne faldt. Det vides ikke med historisk sikkerhed, men den har måske vundet indpas, fordi det lyder realistisk, og det er nemt at forestille sig. Der var mange børn blandt de døde, og der lå jo – som i dag – en skole på pladsen. Så måske har der været legende børn på pladsen lige inden luftalarmen lød?
Efterspil og tavshed
I 1939 måtte republikken til sidst overgive sig, krigen var tabt. Francos militære og økonomiske overmagt var for stor, og Franco kunne således sætte sig trygt – og hårdt – på magten. Især Catalonien fik hans kærlighed at føle i form af hård undertrykkelse, bl.a. blev det forbudt at tale catalansk og republikanere, heriblandt flere fremtrædende catalanske politikere, blev systematisk fængslet, tortureret og henrettet.
Generelt har den spanske borgerkrig været betragtet som et nationalt tabu. Ved overgangen til demokratiet fik alle amnesti, og der har ikke været nogen form for ”opgør” om krigen. Det på trods af, at der eksisterer spanske familier i dag, som stadigvæk er dybt berørte af dens konsekvenser, fx ved ikke at vide, hvem deres rigtige forældre er (der blev systematisk ”adopteret” børn væk til fascistiske forældre med kirkens hjælp og velsignelse), eller ved ikke at vide, hvad der blev af familiemedlemmer.
Det er først i de senere år, man er begyndt at løsne op for tabuet. Forskellige bøger er blevet udgivet, der er sager fremme omkring bortadaptioner og de forskellige massegrave, der findes rundt omkring. Uhyrligheder, der blev begået især af diktaturet fra krigens start, men også fra republikkens side under krigen.
Barcelona har gennem tiden også været under pres for at fjerne sporene fra Plaça de Sant Felip Neri, men byen har altid ”nægtet” – og dette på trods af den undertrykkelse, byen og regionen har oplevet, især under Franco. Så sporene er her stadigvæk.
Børnene leger stadigvæk på pladsen
Når jeg i dag ser børnene lege på pladsen, får jeg på den ene side kuldegysninger over at forestille mig, at der måske også var legende børn på pladsen dengang i 1938, da luftalarmen gik, og bomberne senere faldt. På den anden side kan jeg ikke lade være med at glæde mig over, at livet går videre. Fortid og nutid mødes på Plaça de Sant Felip Neri.
Mærkerne minder mig på den måde både om menneskets grusomhed og livets ukuelighed, om det gode og det onde, det smukke og det grimme – alt sammen på den lille, historisk plads midt i Barcelonas Barri Gòtic.
✍️ Har du været forbi Plaça de Sant Felip Neri? Hvad lagde du mærke til? Del gerne din oplevelse og dine tanker i kommentaren.
🔍 Det skal du se - mine anbefalinger
Hullerne efter bombningen på facaderne, især kirkens.
Den fine plaza med fontænen, brostenene og de smukke bygninger. Prøv at gå forbi både i løbet af dagen, hvor der er liv på pladsen, eller om aftenen hvor mørket skaber en fin mystisk stemning. Du kan – som nævnt - dog opleve, at pladsen lukkes af på skoledage, når børnene har frikvarter, men den åbnes igen lige så snart, at frikvarteret er slut.
Du har også mulighed for at se kirken eller oratoriet: Sant Felip de Neri. I de mange år, jeg er gået forbi pladsen, har kirken altid været lukket. Kun en enkelt gang har det lykkedes mig at komme indenfor og deltage i en gudstjeneste. Som noget nyt er kirken begyndt at åbne for besøgende. Det er muligt at købe både en almindelig entré og en guidet rundvisning. Sidstnævnte har jeg til gode, men jeg håber, den også inkluderer andet end selve kirkerummet, fx bagved og klosterbygningen. For selvom kirken efter sigende var Antoni Gaudís foretrukne kirke, finder jeg den ikke specielt interessant. Jeg vil hellere anbefale dig at bruge pengene på at nyde en kop kaffe eller en vermut ved hotellets terrasse og nyde pladsens stemning.
🗺️Praktiske oplysninger
Adresse: Plaça de Sant Felip Neri – i Barri Gòtic tæt på katedralen. Når du står i Carrer del Bispe, gaden med den flotte brogang, ved katedralens ene udgang og kigger på en lille, åben plads (Plaça de Garriga i Bachs) kan du se, at der går to små gader ud på hver side af pladsen. Plaça de Sant Felip Neri ligger lidt nede mellem de to gader. Den ene gade fører direkte ned til pladsen, den anden går forbi, så du skal lige huske at dreje ned til pladsen (se evt. også kort på kirkens hjemmeside).
Nærmeste metro: Liceu (L3) eller Jaume I (L4).
Website: Kirken – L’Oratori de Sant Felip Neri: https://oratoribarcelona.com/ (catalansk).
Åbningstider: Kirken: mandag til lørdag: 10-18. Søndage og helligdage: 14-18.
Entré: 6 € – guidet rundvisning: 12 € (også på engelsk).
👀Vil du se flere spor efter borgerkrigen?
Udover Plaça de Sant Felip Neri findes der i Barcelona også spor efter den spanske borgerkrig i ruinerne af forskellige militære anlæg (fx Bunkers del Carmel/Turó de la Rovira) eller i Castell de Montjuïc, fængslet på Montjuïc, hvor politiske fanger blev fængslet, tortureret og ofte henrettet. Endelig findes der et mindested for politiske fanger på Cementiri de Montjuïc, kirkegården på Montjuïc.
